Der findes mange måder at lave en toast på, men en appelsintoast er den ultimative måde at nyde friske, økologiske appelsiner. Kombinationen af sprødt brød, cremet topping og den friske sødme fra appelsinerne gør det til en uimodståelig smagsoplevelse – perfekt til morgenmad eller en let snack.
Når vi bruger appelsinskal i madlavning, er det vigtigt, at appelsinerne ikke er overfladebehandlede. Men ikke kun det – vi sikrer os også, at de er økologisk certificerede, så vi ved præcis, hvad vi putter i munden.
Ofte ser vi flotte appelsiner – store, perfekte og uden en eneste kosmetisk skade. Men udseendet kan være lidt for godt til at være sandt. Derfor er det en god idé altid at tjekke, om appelsinerne er økologiske, især når du skal bruge skallen i madlavningen. Økologiske appelsiner er fri for pesticidrester og kunstige voksbelægninger, hvilket gør dem til det bedste valg, når du vil udnytte hele frugten.
Til vores appelsin toast, bruger vi både skallen, juice og nogle appelsin skiver.
Ingredienser til 2 portioner:
– 2 skiver ristede brød (f.eks. surdejsbrød)
– 1 dl Græsk yoghurt
– 1 teskefuld honning eller agavesirup
– 2 økologiske appelsiner
– Hakkede pistacienødder
Fremgangsmåde:
Skær skrællen af den ene appelsin med en skarp kniv, så du fjerner den hvide hinde. Skær den derefter i tynde skiver.
Riv skallen af den anden appelsin.
Jeg bruger altid økologiske certificerede appelsiner for at sikre, at de ikke er behandlet på skallen og er fri for pesticider.
Tilsæt lidt revet appelsinskal i yoghurten, og pres derefter en smule appelsinsaft i. Bland det hele sammen.
Fordel et generøst lag græsk yoghurt på de ristede brødskiver.
Læg appelsinskiverne ovenpå yoghurten.
Dryp honning over og drys med lidt hakkede pistacienødder.