Når juni nærmer sig, og hyldeblomsterne folder sig ud i skovbryn, hegn og haver, er det tid til at samle en af naturens fineste smagsgivere: de duftende, hvide blomsterskærme fra hylden. Der er noget næsten magisk ved at plukke blomster en tidlig sommermorgen – dugvåde og fulde af løfter om sol og varme.
Pluk nogle friske hyldeblomster og husk friske spanske økologiske citroner. Både saft og skal skal bruges her – så undgå rester af sprøjtemidler i citroner og får ren, naturlig smag i flasken fra økologiske citroner. En smule citronsyre kan tilsættes for at forlænge holdbarheden, men det er ikke nødvendigt. Jeg foretrækker at holde mig til en 100 % ren, økologisk hyldeblomstsirup.
Brug siruppen i sommerdrinks, til saft eller desserter. – eller giv den som en lille gave.
Ingredienser:
1 liter vand
800 g sukker
Saften af 2 økologiske citroner
Skallen af 2 økologiske citroner (revet)
25 hyldeblomstskærme (stilke fjernet)
Fremgangsmåde:
Klip blomsterne af stilkene og kom dem i en stor skål, der kan rumme det hele. Prøv at fjerne så meget af stilkene som muligt – de er giftige.
Riv skallen af de økologiske citronerne og kom det i skålen, tilsæt derefter citronsaften.
Kog sukker og vand op, og rør indimellem, indtil sukkeret er opløst. Lad siruppen køle af, til stuetemperatur.
Hæld den afkølede sirup over blomsterne og citronblandingen, og rør det hele sammen. Dæk skålen til og lad det stå i 2 til 3 dage.
Si det hele og hæld det på skoldede glas og opbevar i køleskabet.
Inspiration:
Hyldeblomstsaft
– Bland sirup med iskoldt vand eller danskvand (1 del sirup til 5–7 dele vand).
– Tilføj isterninger, citronskiver og evt. mynte.
Hyldeblomstcocktails
– Med gin eller vodka: 1–2 spsk sirup + spiritus + is + danskvand.
– Hugo-drink (sommerklassiker): Hyldeblomstsirup + mousserende vin + danskvand + lime + mynte.