Sprøde kammerjunkere med økologisk citron – sommerens perfekte makker til koldskålen.
Kammerjunkere hører sig til en lun sommerdag, hvor en skål koldskål med sprøde kammerjunkere bare smager ekstra godt. Hos Greenmate går vi aldrig på kompromis med kvaliteten, og derfor bruger vi kun økologiske citroner i opskriften. Den friske, ubehandlede citron skal, giver kammerjunkerne en skøn, naturlig smag, som løfter hele oplevelsen.
Med en dej lavet på både hvedemel og grahamsmel får du en sprød og lidt rustik småkage, der passer perfekt til den milde sødme i koldskålen. Vores kammerjunkere er lette at bage selv, og de er både en hyggelig sommeraktivitet og en lækker snack, der kan nydes igen og igen.
Ingredienser til 35- 40 kammerjunkere
Det passer godt til min 2-liters koldskålsopskrift.
- 90 g hvedemel
- 35 g grahamsmel
- 1 stk æg
- 1 økologisk citron (revet skal)
- 50 g rørsukker
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
- 55 g smør
Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 175°C (varmluft 160°C).
Bland hvedemel, grahamsmel, rørsukker, bagepulver, vaniljesukker og revet citronskal godt sammen i en stor skål.
Varm smørret i mikroovnen i ca. 10 sekunder, så det bliver blødt, men ikke smeltet.
Tilsæt det bløde smør til de tørre ingredienser og rør godt sammen med hænderne.
Slå ægget ud og tilsæt det til dejen. Ælt eller rør hurtigt, indtil dejen er ensartet og samlet.
Del dejen i mindre portioner og rul hver portion til tynde pølser på ca. 1 cm i diameter.
Skær pølserne i små stykker på ca. 1 cm og læg dem på en bageplade med bagepapir med lidt afstand imellem.
Bag kammerjunkerne i 15 -20 minutter, til de er let gyldne og sprøde.
Lad dem køle helt af på en bagerist, så de bliver sprøde.