Når solen skinner, og temperaturen stiger, er der ikke meget, der slår en kold, forfriskende drink i hånden. Limoncello Spritz er en af de cocktails, der emmer af sommer, sydlandsk stemning og afslapning på terrassen.
Den kræver kun få ingredienser og er super nem at lave.
Hvis du vil gå all in og gøre det ekstra hyggeligt, kan du lave din egen limoncello fra bunden. Det er en skøn lille køkkenaktivitet, men husk, at den skal trække i nogle dage, så det kræver lidt planlægning.
Skal det derimod være den hurtige version (og det må det gerne!), så sørg for at have en god limoncello klar, en flaske kølig prosecco – og selvfølgelig nogle økologiske citroner til pynt. Så er du klar til at servere sommerstemning på glas!
Ingredienser til 1 glas:
5 cl limoncello
7,5 cl Prosecco
2,5 cl danskvand
Masser af is
1/2 økologiske citron (citronskive til pynt)
Fremgangsmåde:
Fyld glasset med is.
Hæld limoncello i glasset.
Tilsæt prosecco.
Top med danskvand og rør forsigtigt rundt.
Pynt med en økologisk citronskive og evt. lidt peberkorn