Vil du lave en sund snack med avocado til din madpakke, eller når du får gæster hjemme? Avocadoruller er nemme og lækre små hapsere, med avocadoens cremede tekstur og kontrasten fra røget laks. To ingredienser, der altid passer godt sammen.
Pak små snacks som en sund madpakke til arbejde, skole eller picnic. De er praktiske og lette at håndtere.
Husk dem til din tapas aften. Og selvfølgelig vil dine gæster elske det, når du holder fødselsdag eller som snack, mens I ser nytårstalen.
Ingredienser:
2 tortillapandekager
40 g flødeost
4 skiver røget laks
1 avocado
En håndfuld frisk spinat
Saften fra 1⁄2 citron
Fremgangsmåde:
Smør tortillas med flødeost.
Læg en håndfuld spinatblade i hver tortilla.
Placer et par skiver laks på cirka halvdelen af hver tortilla.
Skær avocadoen i skiver og pres citronsaft over. Læg avocadoskiverne i en stribe i midten af hver wrap.
Rul tortillaerne sammen, hvorefter de pakkes ind i film.
Placer dem i køleskabet i et par timer.
Fjern filmen og skær dem i 2-3 cm tykke skiver.