Malaga-salat, eller på spansk “ensaladilla malagueña” er den Malaga-version af den danske populære kartoffelsalat “med en appelsin-twist”.
Jeg kommer fra Málaga, og er vokset op på en økologisk gård, hvor vi bl.a. dyrker økologiske appelsiner. Der fik vi tit appelsiner i forskellige retter, og min yndlings er “ensaladilla malagueña”.
Det er ikke en meget sofistikeret ret, omvendt, er denne Malaga-salat en nem og simpel ret vi typisk spiste til påskefrokost og når vi lavede tapasbord.
Hvorfor denne salat til påske? Fordi i Spanien holder vi fast på vores katolske traditioner, hvor man ikke spiser kød i langfredag. Derfor spist vi altid en ret med fisk som f.eks. ensaladilla malagueña med appelsin og torsk 🙂
Tilberedningstid: 35 minutter
Ingredienser:
- 2 store økologiske appelsiner
- 600 g ny kartofler
- 200 g torskefilet
- Oliven
- 2 økologiske æg
- 2 forårsløg
- 1/2 dl extra jomfruolivenolie
- 1 spsk rødvinseddike eller æbleeddike
- Salt
Fremgangsmåde:
Skræl appelsinerne og skær dem i kvarte.
Skræl kartoflerne og kog dem 20 minutter.
Læg kartoflerne i en skål med olivenolie, eddike, salt, og bland det sammen.
Damp torskefileter.
Her bruger jeg en dampovn hvor jeg ligger torsken i film med lidt salt, og damper 7 minutter. Men alternativt kan man dampe torsken på en almindelig måde: kog 3 dl vand og ½ tsk salt i en gryde. Læg torskefileterne i vandet, og lad dem simre ved lav temperatur i 7 minutter. Tag torsken op af vandet, og læg den til siden.
Kog æggene i 8 minutter, kom dem i kold vand og pil dem. Skær de kogte æg i kvarte.
Hak forårsløg i små runde stykker. Det bruger vi som topping.
Nu hvor kartoflerne er marineret med olivenolie, eddike og salt, og alle ingredienserne er klar, så starter du med at blande alle ingredienser i små tapas tallerkener, hvis du vælger “tapas tema”. Ellers kan du servere denne salat på en rigtig salatskål og toppe med forårsløg.
Salat er bedst koldt.
Du kan evt. bruge tun i stedet for torsk.