Jeg bruger den både som fyld i tacos eller quesadillas og som tilbehør til kød eller fisk. Den giver især et frisk og tropisk pift til grillet kylling, svinemørbrad, flanksteak eller spareribs. Derudover har jeg også lavet den til poké bowls. Brug den ganske enkelt som en farverig ingrediens i en rice bowl med laks eller rejer!
Forberedelsestid: 15 minutter
Antal personer: 4
Ingredienser
-
1 moden (men fast) økologisk mango, skåret i små tern
-
1 stor økologisk avocado, skåret i tern
-
1/2 rød peberfrugt, finthakket
-
1/2 rødløg, meget finthakket
-
1 frisk jalapeño, skåret i fine skiver
-
1/2 bundt frisk koriander, grovhakket
-
Saft af 1-2 lime(eller kafirlime)
-
Flagesalt og friskkværnet sort peber efter smag
Fremgangsmåde
Kom det finthakkede rødløg i en skål sammen med limesaft og et nip salt. Lad det trække i ca. 5 minutter for at tage den værste skarpe smag af løget. Tilsæt rød peberfrugt, jalapeñoskiver og mangotern. Vend det forsigtigt sammen.
Tilsæt avocadoternene til sidst, så de bevarer deres form og ikke bliver mosede.
Sidste touch: Drys med rigeligt frisk koriander, vend salsaen forsigtigt en sidste gang, og smag til med ekstra salt og limesaft efter behov.
Jeg har en lignede opskrift af mango-guacamole bare med spidskommen, som er mest beregnet til at servere som snack med tortillachips.
Et godt tip: Lad salsaen hvile på køl i 15-20 minutter før servering, så smagene rigtigt kan samle sig.




