Gå til indhold
Frist til bestilling

Næste levering den 20. november

Spansk avocado dressing

Spansk avocado dressing

Hvis du elsker avocado, vil du absolut elske denne opskrift. Spansk avocadodressing er let, forfriskende og utrolig nem at lave. Her kombineres to fantastiske råvarer: cremede avocadoer og saftige citroner, piftet op med et strejf af purløg og hvidløg. Hvis du leder efter en spændende dressing, der kan løfte dine hverdagsretter, er denne opskrift perfekt til dig.
Er du i tvivl om, hvornår din Hass avocado er perfekt moden til blending? Lær mere om sorter og modning i vores store avocado guide.

Tilberedningstid: 10 minutter
Portioner: Ca. 4-6 personer

Ingredienser:

  • 1 moden økologisk Hass avocado

  • 1 dl græsk yoghurt (eller cremefraiche)

  • 1 fed hvidløg

  • Saften af ½ frisk citron (eller lime)

  • 4 spsk olivenolie

  • 1 spsk fintsnittet purløg

  • Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

  1. Halvér avocadoen, fjern stenen, og skrab frugtkødet ud med en ske.

  2. Kom avocado, græsk yoghurt, hvidløg, citronsaft, olivenolie og purløg i en blender eller foodprocessor.

  3. Blend ingredienserne godt igennem, indtil dressingen er helt glat og cremet.

  4. Smag til med salt og friskkværnet peber. (Tip: Hvis du ønsker en tyndere konsistens, kan du justere med 1-2 spsk koldt vand).

  5. Hæld dressingen på en lille kande eller flaske, og server til f.eks. en frisk avocado-mango salat, mexicanske burritos eller et lækkert fyldt pitabrød.

Efterlad en kommentar

Bemærk venligst, kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres.