Hvid gløgg med appelsiner

Traditionen med at drikke gløgg til jul har dybe rødder i de nordiske lande. Gløgg har rødder i gamle traditioner, hvor krydrede drikke blev brugt til at varme folk i kolde klimaer. I dag er gløgg en fast del af julefejringerne og er blevet en symbolsk drik for julen her i Danmark.

Gløgg skaber også en hyggelig atmosfære, der passer godt sammen med juletidens stemning. Mange ser det som en traditionel og varmende drik, der kan nydes i samvær med familie og venner.
Udover det, er gløgg en opvarmende drik, perfekt til de kølige vintermåneder. Krydderier som kanel, kardemomme og nelliker bidrager til smagen og spreder en dejlig duft, der forstærker julestemningen.

Hvid gløgg er en anderledes variant af den klassiske gløgg, der normalt laves med rødvin.
Den hvide version bruger hvidvin som base., og citrusfrugter som citron og appelsin som nøgleelementer, der tilføjer en syrlig og frisk smag til gløggen.
De traditionelle gløggkrydderier som ingefær, kanel, kardemomme og stjerneanis bruges også i hvid gløgg. Disse tilføjer varme og kompleksitet til smagen.
Udover hvidvin, elsker jeg at bruge lidt hvid portvin, for at give ekstra smagslag og styrke. 
Husk at bruge økologiske appelsiner og citroner, for her skal du både bruge saften og skallen

Ingredienser til 6 personer:
2 økologiske appelsiner (skal og saft)
20 g frisk økologisk ingefær i skiver
1 økologisk citron (skal og saft)
8 dl æblemost
2 stjerneanis
5 kardemommekapsler (let knuste)
3 hele kanelstænger
5 hele peberkorn
En smule sukker (kan undlades)
1 dl hvid portvin
1 flaske hvidvin
100 gr rosiner
100 g mandelsplitter

Start med at lave gløgg ekstrakt:
Opvarm saften fra appelsiner, citron og æblemosten i en gryde ved lav varme.Tilsæt kanelstænger, ingefær, stjerneanis, peberkorn og knuste kardemommekapsler og skaller fra citrusfrugter.
Lad blandingen simre i cirka 15-20 minutter
Sigt gløgg ekstraktet og hæld det i en skoldet flaske. Opbevar den i køleskabet.

Gløgg:
Hæld hvidvin, hvid portvin, gløggekstrakt, rosiner og mandler i en gryde, og varm langsomt gløggen op. Den må ikke koge.

Hvid gløgg serveres normalt i fine glas.
Velbekomme og glædelig jul.

Krydderier til gløgg

Populære frugtkasser

Alle ordrer modtaget inden kl. 23.59 på søndag bliver leveret efterfølgende fredag inden kl. 07.00

Hele vores familie sætter stor pris på, at du har valgt greenmate. Vi håber, at du nyder din kasse.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.