Tips & Tricks
Hvornår er din mango spiseklar?
Når du modtager din Greenmate-kasse, bør du lade mangoerne ligge ved stuetemperatur. Det er vigtigt for, at de kan modne ordentligt igennem og udvikle deres fulde smag og sødme. Mangoerne leveres faste, og det er helt normalt. Hvornår er de klar?De er spiseklare, når de begynder at afgive en dejlig, mild duft af mango, og når de giver let efter ved et forsigtigt tryk. Vær opmærksom på, at skrællens farve ikke altid afslører modenheden — en spiseklar mango kan sagtens være grøn, gul eller rødlig, alt efter sorten. Osteen og Keitt mangoer som er dem vi leverer skifter desuden farve fra sin dybe lilla/mørkegrønne nuance til en mere gylden gul og violet tone, når den modner. Hvor lang tid tager det?Modningen tager typisk 4 til 6 dage efter levering, afhængigt af hvornår på sæsonen de er høstet.Vil du nyde dem over de næste dage og forlænge deres friskhed? Læs her, hvordan du opbevarer mangoerne bedst.
Lær mere5 tips til Mango Chutney
Hvis du har mange modne mangoer, er mango chutney en fantastisk måde at udnytte dem på – den kan laves i større portioner, opbevares i køleskabet i flere uger og bruges i alt fra curry og kødretter til salater og snacks.Dun finder her tips og idéer til, hvordan du kan lave chutney af dine modne mangoer, og hvordan du kan bruge den til at løfte smagen i dine retter. Tip 1 - OstebordNogle af de bedste oste at servere med mango chutney er: Manchego – den let kraftige og saltede smag, så de kombineres rigtig godt.Cheddar – især kraftig eller lagret cheddar.Blåskimmelost / Roquefort / Gorgonzola – kontrasten mellem den stærke ost og den søde chutney er fantastisk.Og min favorit: Mango Chutney på bagt Brie. Tip 2 - Karry og indiske retterBoller i karry med mango chutneyEn klassiker i det danske køkken får et spændende twist med lidt mango chutney. Den søde og syrlige mango chutney løfter retten, giver ekstra dybde i smagen og fungerer som en frisk kontrast til den cremede karrysauce. Prøv at tilsætte en lille skefuld mango chutney ovenpå, det gør retten både aromatisk og lidt mere “festlig”.Kylling Tikka Masala med mango chutneyMango chutney passer naturligvis perfekt til indiske retter som kylling Tikka Masala. Server chutneyen ved siden af eller som topping på retten. Tip 3 - Sandwiches og wrapsBrug i sandwich med f. eks. kylling og bacon. Brug kun et tyndt lag chutney, så det ikke overdøver de andre ingredienser, og evt. lidt frisk salat eller agurk for ekstra crunch. Tip 4 - Topping på bowlsRis- eller nudelskåle bliver spændende med lidt chutney som topping.Tip 5 - MarinaderBrug mango chutney som marinade til kød! Blanding af chutney, olie, løg og hvidløg giver en skøn sødmefuld og krydret smag til fx flanksteak og svinekød.
Lær mereSådan dehydrerer du mango i en airfryer
Hvis du elsker mango og gerne vil have sunde snacks, er det at dehydrere den derhjemme en af de bedste måder at nyde den hele året rundt. Hvis din airfryer er designet med en dehydreringsfunktion, er processen meget enkel. Og hvis du har en elektrisk dehydrator, er det endnu bedre, da den giver en mere jævn tørring ved lavere temperaturer. Sådan dehydrerer du mango:Skræl mangoen og skær den i skiver på ca. 3–5 mm.Dryp lidt citronsaft over for at undgå, at den bliver brun. Læg skiverne i ét lag i airfryer kurven eller dehydratorbakken.Sørg for, at de ikke overlapper, så luften kan cirkulere frit.Indstil dehydreringsfunktionen på din airfryer, til 50–55 °C i 3–4 timer.Lad mangoen køle af ved stuetemperatur.Opbevar køligt og tørt i lufttætte glas eller fryseposer, så de kan holde sig i flere uger TIP:Dyp i chokolade. Tørret mango med mørk chokolade smager fantastisk.Mango-chips: Skær mangoen meget tyndt og forlæng tørretiden en smule for at få en sprød 'chip'-konsistens.I bagværk: skær den i små stykker og tilsæt til småkager, kager eller hjemmelavet granola.
Lær mereSådan skærer man en mango
Mangoen er fantastisk sød og lækker, men den store, flade sten i midten kan gøre den udfordrende at skære pænt. Med den populære pindsvin-metode, får du hurtigt og nemt flotte tern af mango, uden at det hele ender i smadder. Hold mangoen oprejst med den smalle ende opad. Stenen ligger på langs i midten.Brug en skarp kniv og skær ned langs den ene side af stenen, ca. 1 cm fra midten. Gentag på den anden side, så du har to "kinder" af mangoen.Tag hver mango-halvdel og skær et ternet mønster i frugtkødet – pas på ikke at skære gennem skallen.Pres forsigtigt skallen udad, så ternene popper op.Skær frugtkød omkring stenen så meget som muligt, der sidder ofte meget tilbage.Du kan nu nemt skære ternene fri af skallen med en kniv eller skrabe dem af med en ske direkte ned i din skål, smoothie eller salat.
Lær mereDerfor leveres dine mangoer faste – og det er sådan, de skal være
Hvorfor leveres dine økologiske mangoer faste? Da mangoer er klimakteriske frugter, plukker vi dem på det perfekte tidspunkt og lader dem modne naturligt hjemme hos dig. Se hvordan vores spanske familiegård sikrer dig saftig frugt med perfekt sødme og op til 2 ugers holdbarhed!
Lær mereFrosne mangoer: Sådan fryser du mango ned
Nyd smagen af spansk sommer hele vinteren! Lær hvordan du nemt fryser dine økologiske mangoer ned i tern, så de ikke klumper sammen. Perfekt til smoothies, sorbet, desserter og festlige cocktails – selv uden for sæsonen.
Lær mere



